Der blev desværre ikke fundet nogen hold eller kategorier

Tilmelding og betaling

Det er et krav at hele kursusgebyret er betalt inden kursusstart. Du kan tilmelde dig de enkelte ugedage hver for sig. Pris 7.875 kr. for et hold. Ved samlet tilmelding til alle tre hold er prisen 19.995 kr.- spar 3.630. Du får desuden ret til gratis deltagelse i croquisholdet onsdag aften.

Undervisningen er tilrettelagt, så hver ugedag uden problemer fungerer som et særskilt hold, men samtidig således at de ved deltagelse i begge dage supplerer hinanden og udgør et samlet forløb.

Pauser


Vi holder korte pauser formiddag og eftermiddag samt ca. 30 minutters frokostpause midt på dagen. I alt ca. 45 minutters pause i løbet af dagen, så du modtager effektiv undervisning 7 x 45 minutter i løbet af en dag. Vi har te og kaffe til eleverne, og et bord til at holde frokostpause ved.

Materialer

Som udgangspunkt stiller skolen papir til rådighed. Alle andre materialer skal du selv medbringe. Det er beskrevet nærmere under holdene de enkelte ugedage, hvad du skal medbringe, og er du i tvivl, så skriv og spørg underviseren.

Modeller

På et tidspunkt i forløbet kommer vi til at arbejde med levende model. Honorar til modellerne afregnes direkte og løbende, så du skal forvente en udgift på ca. 100 kr. pr. mødegang når vi når så vidt.

Roberto Marchesi

Roberto Marchesi

Roberto Marchesi er født i 1977 og vokset op i Milano, med rig adgang til klassisk kunst, og har siden barndommen været fascineret af de allerstørste maleres teknik, deres simple og sikre penselstrøg og deres lysbehandling. Der er måske en stræben efter den tradition, perfektion og korrekthed i hans udtryk og stil, og han har flere gange modtaget undervisning på den højt anerkendte Florence Academy of Arts, som netop hylder det klassiske kunstsprog.
Du kan læse mere om Roberto Marchesi og se eksempler på hans værker her: robertomarchesi.com

Kylli Suitso

Külli Suitso

Jeg er en kunstner fra Estland, som nu bor og arbejder i Danmark. Jeg har studeret kunst ved Tartu Universitets afdeling for maleri fra 1992-1998. Siden 1993 har jeg udstillet mine værker, bl.a. i Estland, Finland, Letland, Sverige, Danmark, Rusland, Slovenien, Mexico og Østrig. Mine udtryksformer er oliemaleri, grafik og video. Se mere på kylli.dk